Hvert andet år samles 150 børn fra USA, og alle andre lande hvor JDRF er repræsenteret, til arrangementet Children´s Congress i Washington DC. Danmark var i år repræsenteret ved Josephine Walcker.
2009 kongressen fik opmærksomhed fra højeste plan, i det præsident Barack Obama bød de delegerede, heriblandt superstjernen Nick Jonas velkommen i Det Hvide Hus.
Formålet med Children´s Congress er at gøre de amerikanske politikere opmærksom på hvordan det er som barn at måtte leve med type 1 diabetes og hvorfor forskning i helbredelse af diabetes og dens følgesygdomme er kritisk nødvendigt
Børnene, som er i alderen 4-18 år, får en unik mulighed for at mødes ansigt til ansigt med nogle af de øverste beslutningstagere i den amerikanske kongres sammen med JDRFs internationale talskvinde og formand, skuespillerinden Mary Tyler Moore, og andre kendte personligheder.
Højdepunktet er en høring i kongressen, hvor udvalgte blandt de delegerede giver hver deres personlige beretning om livet med diabetes til kongressen, og beder politikerne om at sætte penge af til forskning i type 1 diabetes.
Indsatsen kommer også dansk forskning til gode Denne indsats har haft stor betydning for de beløb den amerikanske kongres har bevilget til forskningen siden 1998, og det kommer i høj grad også dansk forskning til gode. Læs hvorfor i artiklen 300 millioner dollars til NIH, hvad vedkommer det mig?