JDRF undersøgelse viser at glukosesensorer også er til fordel for velregulerede personer med type 1 diabetes

Brug af glukosesensorer hjælper øjensynligt til at opretholde god kontrol med blodsukkerniveauet, og dermed til at reducere risikoen for følgesygdomme og insulinchok

I henhold til resultaterne af en stor multi-center klinisk afprøvning støttet af JDRF, kan velregulerede personer med type 1 diabetes, der allerede opfylder de anbefalede blodsukkerniveau mål, drage yderligere fordel af at bruge glukosesensorer. Resultaterne af undersøgelsen er offentliggjort af tidsskriftet Diabetes Care og kan ses her >>
 
Ifølge JDRF undersøgelsen, gør brugen af glukosesensorer det muligt, for personer med HbA1c på under 7 procent, at fortsat styre deres diabetes stramt og samtidig skære ned på hyppigheden af lave blod sukker hændelser, kaldet hypoglykæmi. Forskning har vist, at god blodsukker kontrol er en vigtig faktor for at reducere risikoen for de ødelæggende langsigtede komplikationer af sygdommen, såsom blindhed og nyresygdom - men at frygten for lavt blodsukker nødsituationer ofte forhindrer mange mennesker i at nå stram kontrol, og er en stadig konstant bekymring for dem, der styrer deres diabetes godt. Det skelsættende DCCT studie viste i 90’erne, at med en intensiv insulin terapi, kan man opnå god blodsukkerkontrol, men på bekostning af en betydelig stigning i hypoglykæmi.
 
I dag har den nye JDRF undersøgelse vist, at ved brug af glukosesensorer, kan hypoglykæmi reduceres samtidig med opretholdelsen af god blodsukkerkontrol. Læs hele pressemeddelelsen her (engelsk) >>
 
 


Indsamlingssystem og CMS fra Dynamic IT brugervenlige internetløsninger