Den daglige byrde ved at leve med type 1 diabetes
At leve med type 1 diabetes er et 24/7 job - patienten skal hele tiden tænke på håndtering sygdommen. Trods betydelige fremskridt i behandlingen af type 1 diabetes, især i de seneste 30 år, herunder udvikling af blodsukker måleapparater, insulin analoger, insulinpumper og glukosesensorer, forbliver blodsukkerregulering en kolossal udfordring, og mange patienter er ikke i stand til at nå det anbefalede HbA1c niveau. Selv ved et HbA1c niveau på 7%, viser de seneste data en person med diabetes i en stor del af døgnet befinder sig i hyperglykæmi (for højt blodsukker) og over en time hver dag i hypoglykæmi (for lavt blodsukker). Hypoglykæmi er fortsat den vigtigste hindring for normalt blodsukkerniveau og alvorlige episoder kan være være dødelige.
Diabetes Control and Complications Trial (DCCT studiet) og det opfølgende Epidemiologi af Diabetes Interventioner og komplikationer (EDIC studie) har påvist sammenhængen mellem blodsukkerregulering og både debut og progression af diabetisk retinopati, diabetisk neuropati, og diabetisk nefropati.Overraskende har de seneste data fra EDIC kohorten vist en stærk metabolisk memory effekt af glucose kontrol, og at dårlig blodsukkerkontrol kan have negative konsekvenser langt ind i fremtiden.Varigheden af denne metaboliske hukommelse er ukendt og er fokus for intens forskning. Den direkte forbindelse mellem vedvarende forhøjet glukoseniveau og makrovaskulære sygdom er ikke så klar. Imidlertid har opfølgning af EDIC kohorten, på længere sigt, vist en signifikant fordel ved intensiv glukose kontrol til at reducere kardiovaskulære hændelser med over 40% og alvorlige hændelser (inklusive fatal myokardieinfarkt, slagtilfælde eller død af hjerte-kar sygdomme) med ca 57% baseret på disse forsøgsresultater.
Heldigvis falder risikoen for at udvikle diabetes komplikationer fortsat. Men normalt blodsukker niveau er i øjeblikket meget vanskelig at opnå og kontrol af diabetes er fortsat en opslidende daglig opgave for de personer med type 1 diabetes samt deres nærmeste. JDRF's Treat - Behandling forsknings program har til formål at drive forskning, udvikling og levering af udstyr og medicin, der forbedrer blodsukkerregulering, reducerer diabetes byrden og forbedrer sundhedsrelateret livskvalitet og forebygger diabetiske komplikationer.
JDRF TREAT - BEHANDLING forsknings mål: Forbedret blodsukkerregulering samt undgå og stoppe komplikationer
JDRF's Treat - Behandling forsknings program har fire fokusområder:
1. Kunstig bugspytkirtel projektet
En "closed-loop" kunstig bugspytkirtel har været et længe ønsket tilgang til gendannelse glukosekontrol. Et funktionelt automatiseret system blev udviklet i slutningen af 1970 's (Biostator), og viste en betydelig positiv effekt, men på grund af størrelse var systemet kun egnet til in-brug på hospitaler. I dag bygges udviklingen på insulinpumper i kombination med glukosesensorer.Ved at tilføje avancerede reguleringsalgoritmer, synes automatisering af insulin levering at være opnåelig. JDRF iværksatte et større initiativ - JDRF kunstige bugspytkirtel projektet (Artificial Pancreas Project APP) - i 2005 for at fremskynde kommercialiseringen af disse systemer. Foreløbige data tyder på automatisering af insulin levering, og i sidste ende multi-hormonbehandling, i væsentlig grad vil forbedre den glykæmiske / metabolisk kontrol, og derved mindske byrden af diabetes kontrol. APP fokuserer på: a) Finansiering af JDRF APP Academic Consortium, som er en international gruppe af diabetes kliniske eksperter partnerskaber med førende styrealgoritme udviklere (matematikere og ingeniører) til at teste nye automatisering strategier, b) Partnerskab med erhvervslivet for at markedsføre og levere disse tilgange til patienter, og c) Arbejde med reguleringsorganer til klarhed om den lovgivningsmæssige vej til at fremskynde myndighedernes godkendelse.
En grundlæggende kunstig bugspytkirtel linker kontinuerlige blodsukkermålinger fra en glukosesensor til en insulinpumpe med software, der tilsammen fungerer som en normal bugspytkirtel.
2. Blodsukkerkontrol terapier
Behandling af patienter med insulin alene er normal praksis i dag. Uden diabetes, producerer kroppen mange hormoner, der virker sammen med insulin for at opnå en stram glykæmisk kontrol og samlet metabolisk homøostase. Ved type 1 diabetes, mangler funktionerne af mange af disse hormoner enten helt eller er kompromitterede, hvilket nødvendiggør brugen af store kompenserende doser af insulin - et stof, der kommer med sin egen uønskede bivirkninger. Dette forskningsområde har til formål at opdage, udvikle og fremskynde leveringen af forbedrede lægemidler til at kontrollere blodsukkeret (dvs. mere fysiologiske insulin profiler, glukagon, amylin, leptin).
JDRF har lanceret en Grand Challenge Prize for at fremme innovation mod opdagelse og udvikling af en glukose-responsiv insulin lægemiddel med transformativ potentiale til at behandle insulin-afhængig diabetes. Glukose-responsiv insulin skal levere den præcise mængde insulin der er nødvendig for at opretholde det normale blodsukkerniveau, igennem en daglig rutine med én gang dagligt eller mindre hyppig dosering hos personer med diabetes. Udfordringen er åbent for offentligheden og flere detaljer kan findes på Challenge hjemmesiden.
JDRF arbejder på at genopfinde insulin i en glukose-responsiv udgave, som reagerer på blodsukkerniveauer i realtid, og frigiver insulin i de mængder kroppen har brug for.
3. Forebyggelsen af komplikationer
JDRF er fokuseret på forebyggelse af komplikationer, uafhængigt af glukose, blodtryk og lipid kontrol. Fortsat forskning er nødvendig for at få en bedre forståelse af fundamentet for hvorfor visse mennesker udvikler komplikationer, mens andre ser ud til at være under grad af naturlig beskyttelse. Denne viden skal udnyttes til at udvikle lægemidler og biomarkører til omsætning af resultater til virkelige løsninger for patienterne. Forskningen fokuserer på: a) virkningerne af gener, epigenetik og gen / miljø interaktion på udvikling af komplikationer, b) identifikation og validering af nye mål og veje, og c) udvikling af prognostiske og prædiktive biomarkører til at støtte klinisk udvikling og at løse de nuværende udfordringer for behovet for store størrelse komplikations kliniske forsøg og lange kliniske forsøg.
4. Diabetisk øjensygdom
Diabetisk øjensygdom eller retinopati er den førende årsag til synsnedsættelse og blindhed hos personer i alderen 20-74 år. JDRF ser en mulighed for dramatisk og håndgribeligt ændre status quo i diabetisk øjensygdom gennem udvikling af : a) Screening og diagnostiske teknologier og b) Nye lægemidler og deres levering.
JDRF hilser det nye samarbejde mellem Novo Nordisk og Roche velkommen. Novo Nordisk skal levere præfyldte insulinampuller til brug i Roche insulinpumper. Dette vil forenkle kateterskift, i det den manuelle opfyldning af insulin reservoiret falder bort.
Dansk Diabetes Akademi's 4. seminar i år blev afholdt i sidste uge under temaet 
DiaCon, det danske kunstig bugspytkirtel projekt, som JDRF deltager i, vil gå Open Source med kontrolalgoritmen. 
Det nye DTU Compute er en del af DiaCon, det danske Dual Hormone Artificial Pancreas projekt.
