Den daglige byrde ved at leve med type 1 diabetes




Nuværende metoder til kontrol med blodsukkeret er utilstrækkelige

At leve med type 1 diabetes er et 24/7 job - patienten skal hele tiden tænke på håndtering sygdommen. Trods betydelige fremskridt i behandlingen af ​​type 1 diabetes, især i de seneste 30 år, herunder udvikling af blodsukker måleapparater, insulin analoger, insulinpumper og glukosesensorer, forbliver blodsukkerregulering en kolossal udfordring, og mange patienter er ikke i stand til at nå det anbefalede HbA1c niveau. Selv ved et HbA1c niveau på 7%, viser de seneste data en person med diabetes i en stor del af døgnet befinder sig i hyperglykæmi (for højt blodsukker) og over en time hver dag i hypoglykæmi (for lavt blodsukker). Hypoglykæmi er fortsat den vigtigste hindring for normalt blodsukkerniveau og alvorlige episoder kan være være dødelige.

Diabetes Control and Complications Trial (DCCT studiet) og det opfølgende Epidemiologi af Diabetes Interventioner og komplikationer (EDIC studie) har påvist sammenhængen mellem blodsukkerregulering og både debut og progression af diabetisk retinopati, diabetisk neuropati, og diabetisk nefropati.Overraskende har de seneste data fra EDIC kohorten vist en stærk metabolisk memory effekt af glucose kontrol, og at dårlig blodsukkerkontrol kan have negative konsekvenser langt ind i fremtiden.Varigheden af ​​denne metaboliske hukommelse er ukendt og er fokus for intens forskning. Den direkte forbindelse mellem vedvarende forhøjet glukoseniveau og makrovaskulære sygdom er ikke så klar. Imidlertid har opfølgning af EDIC kohorten, på længere sigt, vist en signifikant fordel ved intensiv glukose kontrol til at reducere kardiovaskulære hændelser med over 40% og alvorlige hændelser (inklusive fatal myokardieinfarkt, slagtilfælde eller død af hjerte-kar sygdomme) med ca 57% baseret på disse forsøgsresultater.

Heldigvis falder risikoen for at udvikle diabetes komplikationer fortsat. Men normalt blodsukker niveau er i øjeblikket meget vanskelig at opnå og kontrol af ​​diabetes er fortsat en opslidende daglig opgave for de personer med type 1 diabetes samt deres nærmeste. JDRF's Treat - Behandling forsknings program har til formål at drive forskning, udvikling og levering af udstyr og medicin, der forbedrer blodsukkerregulering, reducerer diabetes byrden og forbedrer sundhedsrelateret livskvalitet og forebygger diabetiske komplikationer.

JDRF TREAT - BEHANDLING forsknings mål: Forbedret blodsukkerregulering samt undgå og stoppe komplikationer

JDRF's Treat - Behandling forsknings program har fire fokusområder:

1. Kunstig bugspytkirtel projektet

En "closed-loop" kunstig bugspytkirtel har været et længe ønsket tilgang til gendannelse glukosekontrol. Et funktionelt automatiseret system blev udviklet i slutningen af ​​1970 's (Biostator), og viste en betydelig positiv effekt, men på grund af størrelse var systemet kun egnet til in-brug på hospitaler. I dag bygges udviklingen på insulinpumper i kombination med glukosesensorer.Ved at tilføje avancerede reguleringsalgoritmer, synes automatisering af insulin levering at være opnåelig. JDRF iværksatte et større initiativ - JDRF kunstige bugspytkirtel projektet (Artificial Pancreas Project APP) - i 2005 for at fremskynde kommercialiseringen af ​​disse systemer. Foreløbige data tyder på automatisering af insulin levering, og i sidste ende multi-hormonbehandling, i væsentlig grad vil forbedre den glykæmiske / metabolisk kontrol, og derved mindske byrden af ​​diabetes kontrol. APP fokuserer på: a) Finansiering af JDRF APP Academic Consortium, som er en international gruppe af diabetes kliniske eksperter partnerskaber med førende styrealgoritme udviklere (matematikere og ingeniører) til at teste nye automatisering strategier, b) Partnerskab med erhvervslivet for at markedsføre og levere disse tilgange til patienter, og c) Arbejde med reguleringsorganer til klarhed om den lovgivningsmæssige vej til at fremskynde myndighedernes godkendelse.








En grundlæggende kunstig bugspytkirtel linker kontinuerlige blodsukkermålinger fra en glukosesensor til en insulinpumpe med software, der tilsammen fungerer som en normal bugspytkirtel.








2. Blodsukkerkontrol terapier

Behandling af patienter med insulin alene er normal praksis i dag. Uden diabetes, producerer kroppen mange hormoner, der virker sammen med insulin for at opnå en stram glykæmisk kontrol og samlet metabolisk homøostase. Ved type 1 diabetes, mangler funktionerne af mange af disse hormoner enten helt eller er kompromitterede, hvilket nødvendiggør brugen af ​​store kompenserende doser af insulin - et stof, der kommer med sin egen uønskede bivirkninger. Dette forskningsområde har til formål at opdage, udvikle og fremskynde leveringen af ​​forbedrede lægemidler til at kontrollere blodsukkeret (dvs. mere fysiologiske insulin profiler, glukagon, amylin, leptin).

JDRF har lanceret en Grand Challenge Prize for at fremme innovation mod opdagelse og udvikling af en glukose-responsiv insulin lægemiddel med transformativ potentiale til at behandle insulin-afhængig diabetes. Glukose-responsiv insulin skal levere den præcise mængde insulin der er nødvendig for at opretholde det normale blodsukkerniveau, igennem en daglig rutine med én gang dagligt eller mindre hyppig dosering hos personer med diabetes. Udfordringen er åbent for offentligheden og flere detaljer kan findes på Challenge hjemmesiden.







JDRF arbejder på at genopfinde insulin i en glukose-responsiv udgave, som reagerer på blodsukkerniveauer i realtid, og frigiver insulin i de mængder kroppen har brug for.







3. Forebyggelsen af komplikationer

JDRF er fokuseret på forebyggelse af komplikationer, uafhængigt af glukose, blodtryk og lipid kontrol. Fortsat forskning er nødvendig for at få en bedre forståelse af fundamentet for hvorfor visse mennesker udvikler komplikationer, mens andre ser ud til at være under grad af naturlig beskyttelse. Denne viden skal udnyttes til at udvikle lægemidler og biomarkører til omsætning af resultater til virkelige løsninger for patienterne. Forskningen fokuserer på: a) virkningerne af gener, epigenetik og gen / miljø interaktion på udvikling af komplikationer, b) identifikation og validering af nye mål og veje, og c) udvikling af prognostiske og prædiktive biomarkører til at støtte klinisk udvikling og at løse de nuværende udfordringer for behovet for store størrelse komplikations kliniske forsøg og lange kliniske forsøg.

4. Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom eller retinopati er den førende årsag til synsnedsættelse og blindhed hos personer i alderen 20-74 år. JDRF ser en mulighed for dramatisk og håndgribeligt ændre status quo i diabetisk øjensygdom gennem udvikling af : a) Screening og diagnostiske teknologier og b) Nye lægemidler og deres levering.

Novo i pumpesamarbejde med Roche

indsendt 22. nov. 2013 05.46 af Finn Kristensen   [ opdateret 29. nov. 2013 02.07 ]

JDRF hilser det nye samarbejde mellem Novo Nordisk og Roche velkommen. Novo Nordisk skal levere præfyldte insulinampuller til brug i Roche insulinpumper. Dette vil forenkle kateterskift, i det den manuelle opfyldning af insulin reservoiret falder bort.

Dette er den 3. store danske nyhed på pumpe/sensor/kunstig bugspytkirtelfronten på 2 dage. Fantastisk! 


Ingeniøren skriver om dansk forskning i udvikling af glukagon

indsendt 22. nov. 2013 02.06 af Finn Kristensen   [ opdateret 22. nov. 2013 02.11 ]

Dansk Diabetes Akademi's 4. seminar i år blev afholdt i sidste uge under temaet Diabetes Technology. Danske Zealand Pharma præsenterede deres projekt med udvikling af en stabil flydende glukagon formulering bla. til brug i et kunstig bugspytkirtel system. Projektet bliver beskrevet i Ingeniøren i dag.


Videnskab dk bringer artikel om et af de førende kunstig bugspytkirtel projekter

indsendt 22. nov. 2013 00.42 af Finn Kristensen   [ opdateret 23. nov. 2013 00.13 ]

Dansk Diabetes Akademi's 4. seminar i år blev afholdt i sidste uge under temaet Diabetes Technology. Forskere fra  JDRF's højst profilerede kunstig bugspytkirtel grupper deltog, heriblandt Steven Russel fra Massachusetts General Hospital. Videnskab dk intervievede Steven Russel, det er der kommet en glimrende artikel ud af.




DiaCon projektet vil gå Open Source

indsendt 20. nov. 2013 04.50 af Finn Kristensen   [ opdateret 22. nov. 2013 00.12 ]

DiaCon, det danske kunstig bugspytkirtel projekt, som JDRF deltager i, vil gå Open Source med kontrolalgoritmen. 













DiaCon projektet blev præsenteret for Forsknings- og innovationsstyrelsen

indsendt 17. maj 2013 04.14 af Finn Kristensen   [ opdateret 22. nov. 2013 00.11 ]

Det danske Dual Hormone Artificial Pancreas projekt DiaCon blev i dag præsenteret for Forsknings- og innovationsstyrelsen ved en reception på det nye DTU Compute institut.

JDRF er medansøger på finansiering fra De Strategiske Forskningsråd.



























































Det nye DTU Compute er en del af DiaCon, det danske Dual Hormone Artificial Pancreas projekt.

Ingeniøren bringer en kort omtale i forbindelse med åbning af af det nye institut i dag.






På jagt efter glukose-responsiv insulin

indsendt 19. nov. 2012 23.22 af Finn Kristensen   [ opdateret 20. nov. 2012 00.06 ]

Sanjoy Dutta, Ph.D.,Senior Director, Treat Therapies at JDRF forklarer tanken bag glukose-responsiv insuling og priskonkurrencen for forskere (Grand Challenge Prize) for at designe og udvikle denne nye terapi.

Kæmpe donation fra JDRF til dansk forskning i diabetes

indsendt 13. jun. 2012 00.17 af Finn Kristensen   [ opdateret 22. nov. 2013 00.15 ]

Danske forskere i Hørsholm får over de næste tre år del i op til 100 millioner kroner til at fortsætte udviklingen af en metode til at måle blodsukker hos diabetikere. Det økonomiske boost kommer fra et nyt samarbejde mellem JDRF International, Helmsley Charitable Trust fonden og virksomheden Medtronic.

Millioner af mennesker verden over har diabetes og må flere gange om dagen stikke sig i fingeren for at måle blodsukker. Tænk hvis der fandtes en smartere måde! Tænk hvis de i fremtiden kunne slippe for konstant at beregne og vurdere, hvornår og hvor meget insulin de skal sprøjte ind i kroppen. Tænk hvis man kunne opfinde en kunstig bugspytkirtel, så livet med diabetes kunne blive lettere!

I Hørsholm nord for København arbejder 16 danske forskere med at opfylde denne drøm. De er i gang med at udvikle en ny, bedre og mere nøjagtig metode til at måle blodsukker hos diabetikere. Den såkaldte optiske sensorteknologi er et vigtigt skridt på vejen mod en fremtidig kunstig bugspytkirtel. Forskerne er ansat i den globale virksomhed Medtronic, der for 3 år siden købte den danske virksomhed PreciSense A/S med speciale i teknologier for blodsukkermålinger.

Udviklingsprojektet foregår i et tæt samarbejde mellem forskerne i Hørsholm og deres amerikanske kolleger i Northridge, Californien. Ideen er at udvikle en ny teknologi, der bygger på den elektrokemiske teknologi, som anvendes i de sensorer, der er på markedet i dag, og på den optiske teknologi, som udvikles i Hørsholm. 

 ”Vi er rigtig glade for at opnå anerkendelse for vores arbejde”, siger Henrik Egesborg, der står i spidsen for forskningsafdelingen i Hørsholm. ”Vi mener, at teknologien er særdeles lovende, og det giver naturligvis et ekstra positivt incitament, når udenlandske eksperter er enige og oven i købet viser det ved at vælge at investere i vores idé”. 

Også i den danske afdeling af JDRF er der begejstring for det nye samarbejde. ”JDRF er en af verdens største bidragsydere til forskning i type 1-diabetes. For et år siden inviterede jeg vores internationale CEO, Jeffrey Brewer til at besøge Danmark og Medtronics afdeling i Hørsholm. Han var meget imponeret over de resultater, som de danske forskere havde nået, og det var netop dette besøg, der førte til den nye samarbejdsaftale, fortæller Finn Kristensen, sekretariatschef i JDRF - fonden for diabetesforskning. Han tilføjer, ”Det er vores mål at forbedre livet for de mange mennesker verden over, der lever med diabetes. Ved at skyde penge i forskningen fremskynder vi udviklingen af de teknologier, som vi ser som de mest lovende”.

1-8 of 8