Brug af nye behandlingsmetoder i type 1 diabetes
6. december 2011

Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom hvor kroppens eget immunforsvar fejlagtigt angriber og udsletter sine egne insulinproducerende celler. Sygdommen kan ikke helbredes eller forebygges, og rammer ofte i de unge år. Får man ikke tilført insulin kunstigt, vil man dø.

At leve med type 1 diabetes kræver opmærksomhed døgnet rundt i en konstant og vanskelig afbalancering af kostindtag, aktivitet og insulininjektion for at holde blodsukkerniveauet inden for normalgrænserne. Bliver blodsukkeret for lavt risikerer patienten insulinchok og koma, og ligger det for højt øges risikoen for invaliderende følgesygdomme. At det, med de nuværende behandlingsmetoder, er en umulig udfordring at fuldføre, hvad enten man har type 1 eller type 2 diabetes, er sundhedsektorens daglige omkostninger på 78 mio. kr. (1) til behandling af diabetes og følgesygdommene et trist vidnesbyrd om.

Den medicinske behandling af sygdommen foregår ved mange daglige målinger af blodsukkeret vha. teststrimler der analyseres i et måleapparat, kombineret med flere daglige insulininjektioner med en insulinsprøjte (pen). Til trods for at måleapparater og insulinpenne er blevet forbedret løbende, lider strimmel/penterapien af det indbyggede problem, at selv ved mange hyppige daglige målinger og injektioner, f.eks. 8 eller flere, afspejler den heraf følgende blodsukkerregulering kun meget groft kroppens naturlige regulering, som foregår non-stop og konstant  døgnet rundt hos raske mennesker.

Ny teknologi i form af insulinpumper og glukosesensorer, der begge konstant er tilkoblet patienten, løser denne opgave langt bedre, hvilket er dokumenteret i mange studier (2). Bedre regulering, udtrykt ved lavere HbA1c niveau (langtidsblodsukkerværdi), medfører en stærk reduktion i risikoen for at udvikle de omkostningstunge diabeteskomplikationer og følgesygdomme (3). Hertil skal tillægges en uvurderlig personlig gevinst i livskvalitet, hvilket har yderligere positiv afsmittende økonomisk virkning.

Allerede nu udgør disse nye teknologier for de fleste et langt bedre alternativ til blodsukkerregulering end den traditionelle strimmel/penterapi, og i meget nær fremtid vil de omtalte to komponenter udgøre hjørnestenene i en egentlig kunstig bugspytkirtel, ganske enkelt ved at lade en computer styre insulinpumpens dosering baseret på de kontinuerlige blodsukkermålinger fra glukosesensoren (4).

Det er således afgørende at dette nye behandlingsudstyr bliver implementeret i diabetesterapien, for alle de der vil have gavn af det, i videst mulig omfang, hvilket også er konklusionen i 2011 rapporten fra den danske ekspertgruppe (5). Og fra JDRFs side vil vi gerne anerkende de politiske tiltag der er foretaget for at gøre insulinpumper tilgængelige for type 1 diabetespatienter i Danmark.

Med hensyn til finansiering  af både insulinpumper og glukosesensorer er det en opgave for  sygehusvæsenet, og dermed regionerne. Det kan dog konstateres at hvor der er kommet gang i anvendelse af insulinpumper, er brugen af glukosesensorer praktisk taget ikke eksisterende i Danmark, da der ikke er tilstrækkelig budget til rådighed for dette.

Mange studier dokumenterer som omtalt god samfundsøkonomi i at benytte de nye teknologier i diabetesbehandlingen fordi det, på den lange bane, tjener sig rigeligt hjem i form af færre udgifter til de omkostningstunge diabeteskomplikationer og følgesygdomme. Senest er det også påvist at omkostningen ved at bruge glukosesensorer er på samme niveau, for mange, som brugen af traditionelle teststrimler (6). 

JDRF's synspunkt er at insulinpumper og glukosesensorer bør være tilgængelige for alle diabetespatienter der ønsker at benytte dem, når anvendelsen er lægeligt begrundet.

Kilder

Øvrige studier

DR P4 tager fat i glukosesensorsagen

indsendt 19. sep. 2014 00.22 af Finn Kristensen   [ opdateret 19. sep. 2014 00.30 ]

Morgennyhederne på DR P4 Sjælland er i dag 19-09-2014 fyldt med indslag om glukosesensor sagen og mulighederne, eller rettere mangel på samme, for at få adgang til denne behandling i Region Sjælland. Første indslag er i 6:30 nyhederne, og følges op af denne artikel.

Behandling med glukosesensor kan give patienter med type 1 diabetes en stærkt forbedret livskvalitet, og spare samfundet for 3-cifrede millionbeløb til behandling af omkostningstunge følgesygdomme.

Det er beskæmmende at der er så stor forskel imellem sygehuse og regioner på adgang til optimal diabetesbehandling, i dette land hvor vi fokuserer på en godt sundhedssystem og social lighed.

Hos JDRF har vi rusket i regionerne ved mange lejligheder for at give patienterne adgang til sensorbehandling, haft held til at få vendt holdningen til sensorbehandling i Region Hovedstaden, men også stødt på manglende interesse og lukkede døre, bla. hos Region Sjælland.

Vi håber at DR P4 Sjællands fokus på sagen, får løsnet op for problematikken i Region Sjælland, og vil følge op hos Regionen.

Svarene fra Regionerne

indsendt 19. dec. 2012 06.17 af Finn Kristensen   [ opdateret 11. jan. 2013 04.05 ]

JDRF har pr. 19/12 2012 modtaget følgende svar fra Regionerne. Vi glæder os over den positive holdning fra Region Hovedstaden, Region Nordjylland og Region Syddanmark, og indleder dialog med de øvrige Regioner.
  

Stort gennembrud i diabetespatienters adgang til glukosesensorer

indsendt 13. jun. 2012 00.12 af Finn Kristensen   [ opdateret 13. jun. 2012 00.14 ]

Region Hovedstaden har i en replik til JDRF – Fonden for diabetesforskning anerkendt at afholde udgiften til behandling med glukosesensorer når anvendelsen er lægeligt begrundet.

Mange tusinde mennesker i Danmark har diabetes og må flere gange om dagen stikke sig i fingeren for at måle blodsukker.  Ny teknologi gør livet med diabetes lettere ved at erstatte de daglige fingerprik med en sensor tilkoblet kroppen, der konstant aflæser og viser blodsukkerniveauet. Denne teknologi vil i nær fremtid også udgøre en af hjørnestenene i en egentlig kunstig bugspytkirtel.

Bedre behandling til gavn for patienten og samfundsøkonomien
Studier dokumenterer god samfundsøkonomi i at benytte de nye teknologier i diabetes¬behandlingen fordi det, på den lange bane, tjener sig rigeligt hjem i form af færre udgifter til de omkostningstunge følgesygdomme. Hertil kommer en helt uvurderlig forbedring i livskvaliteten blandt patienterne. Alligevel har diabetespatienter i Danmark været afskåret fra denne behandling selv om den har været lægeligt begrundet.

Uklarhed om hvilken kasse der skal betale
I modsætning til det traditionelle udstyr til blodsukker, som betales af kommunerne, er glukosesensorer at betragte som et behandlingsredskab, og udgiften skal derfor afholdes af regionerne. Dette har skabt usikkerhed og uklarhed i lang tid, med det resultat at patienterne har fået afslag på denne behandling.

Gennembrud i Region Hovedstaden
”Men netop i dag har vi modtaget den glædelige meddelelse fra Region Hovedstaden at man anerkender at der er tale om en regional udgift”, siger Finn Kristensen fra JDRF. ”Det er en stor lettelse, og jeg er overbevist om at det vil danne præcedens i landets øvrige regioner, således at diabetespatienter landet over kan få adgang til behandling med glukosesensor.” Anvendelsen skal være lægeligt begrundet, og alle hospitaler i Region Hovedstaden har fået besked om afgørelsen.

1-3 of 3