Morgennyhederne på DR P4 Sjælland er i dag 19-09-2014 fyldt med indslag om glukosesensor sagen og mulighederne, eller rettere mangel på samme, for at få adgang til denne behandling i Region Sjælland. Første indslag er i 6:30 nyhederne, og følges op af denne artikel. Behandling med glukosesensor kan give patienter med type 1 diabetes en stærkt forbedret livskvalitet, og spare samfundet for 3-cifrede millionbeløb til behandling af omkostningstunge følgesygdomme. Det er beskæmmende at der er så stor forskel imellem sygehuse og regioner på adgang til optimal diabetesbehandling, i dette land hvor vi fokuserer på en godt sundhedssystem og social lighed. Hos JDRF har vi rusket i regionerne ved mange lejligheder for at give patienterne adgang til sensorbehandling, haft held til at få vendt holdningen til sensorbehandling i Region Hovedstaden, men også stødt på manglende interesse og lukkede døre, bla. hos Region Sjælland. Vi håber at DR P4 Sjællands fokus på sagen, får løsnet op for problematikken i Region Sjælland, og vil følge op hos Regionen. |