Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes 2 hovedgrupper af sygdommen:

Type 1 diabetes er en autoimmun sygdom hvor kroppens eget immunforsvar fejlagtigt angriber og udsletter sine egne insulinproducerende celler. Kaldes også insulinkrævende diabetes og ungdoms(juvenile)diabetes.

Type 2 diabetes er en sygdom hvor kroppens evne til at udnytte den insulin den producerer er nedsat. Tidligere kaldes type 2 diabetes også ikke-insulinkrævende diabetes og gammelmandsdiabetes. Dette er upræcist i dag, hvor nogle med type 2 diabetes bliver behandlet med insulin, og flere og flere yngre mennesker bliver ramt af type 2 diabetes.

For begge typer gælder det at man ikke ved hvorfor de opstår og at de ikke kan kureres.

Hver 20. dansker er ramt af diabetes og sygdommen er i hastig fremmarch

Ved udgangen af 2008 blev antallet af personer med diabetes opgjort til 256.000, et antal der er blevet mere end fordoblet siden 1997 (1).

Patienten må leve med alvorlig risiko for at blive ramt af kritiske følgesygdomme som nyresvigt, blindhed, amputationer, hjerte- karsygdomme og nervesygdomme.

Type 1, som er den alvorligste form af lidelsen, rammer pludseligt og uden forudgående varsel, som oftest i de unge år, og gør patienten afhængig af insulinindsprøjtninger flere gange dagligt for resten af livet.

Over 250 børn får årligt en livstidsdom ved at få konstateret diabetes. Tallet er steget 40% fra 1996 til 2007. (2).

Behandling af diabetes og diabetesrelaterede sygdomme koster årligt den danske sundhedssektor 21.960.000.000 kroner

I 2006 udkom Syddansk Universitets rapporter The societal impact of Diabetes (3), hvor sundhedssektorens årlige omkostninger til behandling af diabetes og diabetesrelaterede sygdomme blev opgjort til 13.100.000.000 kroner.

Dette tal var for 2001. I marts 2008, i forbindelse med Diabetestinget 08, blev omkostningerne fremskrevet til 2006 tal, og resultatet viser at de direkte udgifter til diabetes på 5 år er steget ca. 9 mia. kr. til nu at udgøre astronomiske 21.960.000.000 kr pr. år.

Hertil kommer samfundets omkostninger til produktionstab som følge af diabetes som årligt udgør yderligere 9,5 mia. kr. (4).

(1)
Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport "Tal på diabetes i kommunerne" 2010

(2)
Kilde: Dansk Register for Børne- og Ungdomsdiabetes

(3)
Kilde: The societal impact of Diabetes, Syddansk Universitet 2006

(4)
Kilde: Diabetestinget 2008

Rask person



Type 1 diabetes



Type 2 diabetes

Hvad forårsager type 1 diabetes?

indsendt 4. dec. 2017 04.57 af Finn Kristensen   [ opdateret 4. dec. 2017 05.20 ]

Type 1 diabetes (T1D) er en autoimmun sygdom, hvor personens bugspytkirtel stopper med at producere insulin, et hormon der kontrollerer blodsukkerindholdet. T1D udvikler sig, når kroppens immunsystem fejlagtigt angriber cellerne i bugspytkirtlen som producerer insulin, kaldet beta celler. Forskerne arbejder fortsat på at finde ud af, hvad der forårsager T1D - og hvordan man stopper sygdommen - men vi ved allerede, at der er flere komponenter i spil.

Gener og familiehistorie
Visse gener øger en persons risiko for at udvikle T1D, sammen med familiehistorien. Hvis du har en slægtning med T1D, er din risiko for at udvikle den 1 ud af 20, hvilket er 15 gange større end den generelle befolknings risiko. Den genetiske kodning, der sætter en person i øget risiko for T1D, er i høj grad relateret til din krops immunrespons.

Miljøudløsere
Selv om genetik er en væsentlig risikofaktor, er de ikke hele historien. Miljøfaktorer, såsom vira, kan udløse T1D hos personer, der er genetisk i fare. Forskere mener, at visse vira kan målrette beta celler, og når immunresponset aktiveres for at bekæmpe disse vira, går det forkert og angriber uinficerede beta celler ved en fejltagelse.

Immunrespons
Når T1D er udløst, kan man finde biokemiske tegn på immunsystemets angreb på beta cellerne. Disse tegn, i form af autoantistoffer, kan ses et godt stykke tid før sygdommens symptomer opstår. I takt med at immunangrebet fortsætter, og flere beta-celler ødelægges, falder insulinproduktionen og blodsukkerniveauerne bliver unormale. Til sidst ødelægges så mange beta celler, og insulinproduktionen falder så lavt, at symptomer på T1D forekommer.

Hvad forårsager ikke T1D?
Type 1 diabetes har intet at gøre med kost eller livsstil. I dag er der intet man kan gøre for at forhindre, eller slippe af med sygdommen.

Støt Børnediabetesfonden JDRF
Men det arbejder JDRF på at ændre. Støt vores arbejde med fremme af bedre behandlingsmetoder og helbredelse af type 1 diabetes. Bliv støttemedlem i dag, det er ganske gratis.

Type 1 diabetes så alle kan forstå det :-)

indsendt 20. nov. 2012 00.08 af Finn Kristensen   [ opdateret 20. nov. 2012 00.08 ]


1-2 of 2