ROCK THE CURE - København, Aarhus og nu LONDON
Den intime og eksklusive charity galla til fordel for børnediabetesfonden kommer nu til London

Konceptet opstod i 2009 som en skør ide ingen rigtig troede på til en julefrokost, men med stædighed og engagement fra personer med børnediabetes inde på livet, og ridderlig velvilje fra kunstnere, sponsorer og donorer, er det lykkes at udvikle arrangementet i København og Aarhus til sin egen eksklusive og helt særlige begivenhed, i nært selskab med et udvalg af Danmarks bedste kunstnere. Og nu er tiden kommet til, i stor respekt og ydmyghed, at prøve kræfter med expat samfundet i London i samarbejde med Restaurant 1 Lombard Street.

Denne danske galla aften byder på udsøgt middag, med vin ad libitum, charity auktion og live topklasse underholdning med Søs Fenger, Sko/Torp, Lis Sørensen .. og et par overraskelser! Akkompagneret af The Antonelli Orchestra og styret af værterne Michael Carøe og Claus Elming.

Et VIP bord med bedste placering til 10 personer koster £ 5.000 og prisen for enkeltkuverter er £ 300. Tilmelding efter først til mølle princip og senest 1. august til: Michael Manniche, manne@jdrf.dk eller Finn Kristensen, finn.kristensen@jdrf.dk

Vi glæder os til at se dig til Rock the Cure og takker for din støtte til denne meget vigtige og helt nødvendige sag.

Peter Schmeichel og Michael Manniche
Børnediabetesfonden JDRF