Tak til alle deltagere og sponsorer i JDRFs årsmøde! Det var rart at se jer alle sammen og vi håber I fik en god aften ud af det.
Velkommen alle til JDRF årsmøde
Tirsdag d. 27. september 2011, 17:00-20:00
PS: Foredraget "Dit barn har fået diabetes" afholdes som en del af årsmødet kl. 18:45 til 19:45. Tidspunktet for dette foredrag er tidligere annonceret til kl. 18:00. Vi håber på jeres forståelse for denne ændring. | Formålet er at samle alle der er interesserede i JDRFs arbejde til en aften med et par gode foredrag, nogle relevante diskussions workshops og hyggesnak over lidt mad og drikke. Carsten Bessing og Finn Kristensen indleder aftenen med en opdatering på JDRFs arbejde og en præsentation af det nyeste inden for forskningen. Derefter er der pause med udstillinger fra diabetesfirmaerne og mad og drikke sponsoreret af firmaerne. Vi har inviteret de sundhedspolitikere , der er involveret i JDRFs politiske sag omkring glukosesensorer, til at komme og få en uformel snak med os der er berørt af diabetes i pausen. Efterfølgende kan man vælge mellem deltagelse i Anne Marie Nørs foredrag Dit barn har fået diabetes... Hvad nu? eller i vores workshops "Teenager og diabetes", "Voksen med diabetes" og "Pumpeerfaringer". Alle er velkomne, programmet er dog mest velegnet for voksne, og deltagelse er gratis. Vi glæder os til at se dig. Årsmødet foregår: Københavns Universitet, Panum Instituttet Blegdamsvej 3B, 2200 København N |