JDRF har samlet sine danske forskningsaktiviteter i Dansk Diabetes Akademi.

Akademiet blev etableret i september 2012 med et samlet budget på 375 mio. kr. for de første 5 år, hvoraf Novo Nordisk fonden, med en donation på 200 mio. kr., tegner sig for den største andel, og JDRF samt universiteterne i København, Odense og Aarhus for den resterende del.

Akademiets forskningsprioriteter på type 1 diabetes området varetages i samarbejde med JDRF, og JDRF's fundraising i Danmark er til fordel for disse aktiviteter.




Fælles finansierede JDRF - Dansk Diabetes Akademi legater

indsendt 23. maj 2013 05.16 af Finn Kristensen   [ opdateret 23. maj 2013 05.42 ]

Som led i samarbejdet mellem JDRF og Dansk Diabetes Akademi annonceres nu de første fælles finansierede JDRF - Dansk Diabetes Akademi legater. Legaterne tager udgangspunkt i JDRF's Carreer Development Awards og Early-Career Patient-Oriented Diabetes Research Awards, og modtagerne vil indgå i fakultetet i Dansk Diabetes Akademi. Der er tale om yderst prestigefyldte legater i størrelsesordenen 5 mio. kr. over 5 år. 

Call for proposals bliver opslået 1. juli, og alle detaljer vil være tilgængelige på JDRF's Grant Center. Deadline for ansøgning er 30. august 2013.  Klik og læs mere nedenfor:.

På Dansk Diabetes Akademi's website:


På JDRF International's website:



Dansk Diabetes Akademi opretter de første 19 seniorforskerstillinger

indsendt 6. maj 2013 22.02 af Finn Kristensen

I en historisk national satsning sætter Danmark nu ind mod sygdommen med den største forskningsindsats på området nogensinde. Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 200 millioner kroner i ryggen finansierer det nystiftede Danske Diabetes Akademi i første omgang 19 seniorforskerstillinger.

Men med yderligere medfinansiering fra universiteterne og den verdensomspændende organisation JDRF, Fonden for Diabetesforskning, bliver det samlede budget de kommende år på mindst 300 millioner kroner. Med forventning om endnu mere.



Akademiet nu officielt åbnet

indsendt 26. sep. 2012 02.56 af Finn Kristensen   [ opdateret 26. sep. 2012 03.07 ]


Akademiet blev officielt åbnet af Flemming Møller Nielsen, formand for Folketingets Sundhedsudvalg, d. 20. september 2012. Åbningshøjtideligheden foregik på Odense Universitets Hospital, og havde deltagelse af Henning Beck-Nielsen, formand Dansk Diabetes Akademi, Birgitte Nauntofte, direktør Novo Nordisk Fonden, Lars Berendt, formand JDRF - Fonden for diabetesforskning, Allan Flyvbjerg, bestyrelsesmedlem Dansk Diabetes Akademi, Jannik Hilsted, lægelig direktør Rigshospitalet, Oluf Borbye Pedersen, bestyrelsesmedlem Dansk Diabetes Akademi og Kåre Kemp, direktør Dansk Diabetes Akademi.

Dansk Diabetes Akademi etableres

indsendt 26. sep. 2012 02.03 af Finn Kristensen   [ opdateret 26. sep. 2012 07.57 ]

Dansk Diabetes Akademi blev etableret 1. september 2012. Læs pressemeddelelserne herunder:

1-4 of 4